Aaaaaaaaaaarghhhhhh Pictures in my head.. .

Havde en snak med en ven igår hvor vedkommende ytrer sine erobringer som var sket i weekenden.. . Det var ret ubehageligt at sidde og lytte på for jeg var ikke særlig tilstede til at kunne lytte efter hvad han i virkeligheden sagde. .. I stedet fes det ind som jeg IKKE kan lide og som stritter i mod mine principper. .. Nu dagen efter går jeg så stadig med det og har svært ved at give slip på det . .. der bliver ved med at dukke billeder op i mit hoved fordi jeg selv er bange for de relationer jeg har til felles med vedkommende. .. meh. .. Vil skrive på det og meditere over det og prøve at acceptere at han er som han er og at det ikke er mig eller mine følelser.

Til sidst vil jeg skrive at ALT indeni skreg på at sige noget igår men jeg lod ver, i frygt for at han ikke ville kunne lide mig. Åååh hvor synes jeg synd på hans ex kone .. . og hvor er det bare PISSE FUCKING ærgeligt at han gør det her mod sigselv. .. og hvor føler jeg mig magtesløs overfor at kunne gøre noget ved det.. . Har nærmest lyst til at skære ham af og fortælle ham at jeg ikke kan være vidne til hans undergang. ..men det "rigtige" i mig siger . .. meh pis og nøgle skod, jeg ryger en smøg istedet!

Gløbe

Torsdags barn

Globe. Ovenpå igårs "rant" er jeg kommet frem til at det ikke nytter at prøve at løse andres problemer. Det jeg kan er at være der for dem og give dem plads. Jeg har også lært at det ikke nytter at løse mine små issues med at prøve at få den anden part til at forstå hvordan det påvirker mig. .. Det der virker er at 11trinne det og så erkende min del. Lad resten ligge det skal nok gå over. Bla bla bla. Dagens "Bare for i dag" At UANSET hvad resultatet er af en sponsis arbejde og mit arbejde med en sponsi er udfaldet ikke mit ansvar det er Guds. Og vis det går "dårligt" er det ikke ensbetydende med at det er dårligt, tvert imod, for JEG får altid noget ud af det. Tak "bare for i dag".

Gløbe.

LETS GO!!!

Så belv det sq tid til at taste lidt på plastik dutterne og få nogle tanker ud på den elektroniske tal himmel. Jeg er totalt splittet imellem at ville og ikke gidde. .. Jeg er ved at løbe tør for undskyldninger for at holde min mund.. .for ikke helt at tage del i dette morass af forvirrende liv som aldrig ligner sig selv længere. ..Lige som jeg tror jeg er der eller har regnet den ud bliver jeg stillet overfor en ny udfordring som flår mit indre i tusinde dele som jeg så på ny kan forsøge at samle. ..alt imens jeg går og forventer at jeg har styr på alle de atomer af bestanddele jeg består af og kan forklare andre hvordan det hele henger sammen i mig. ..sq godt jeg har Gud i mit liv som får mig ud af sengen om morgenen.. .som får mig til at igen gå på knæ. ..som får mig til at igen mælde mig ind i livet i mine omgivelser. ..som ikke længere lader mig dvæle i min egen suppe af selvmedliden egocentreret lort.. .Nogle gange vil jeg bare trykke på pause knappen for jeg er så skide bange for at jeg gør noget forkert at jeg bliver dømt og grint af. ..at jeg altid skal bede om hjælp til at klare hvad jeg anser som en selfølge at alle burde da kunne klare alt selv.. .Jeg kan ikke klare mig selv kan jeg ligesågodt indse.. . Jeg er ok du er ok alt er ok og så længe jeg lægger mit liv og min vilje over til en magt større end mig skal det nok gå. ..Imens vil jeg sq have det sjovt og udfordre migselv til at nå endnu tættere på Den kraft der styrker alt og som gør tilfeldigheder guddommelige sammentræf. ..som gør det umulige muligt og som altid vil mig det bedste. ..hvem er jeg til at bedømme hvad der er godt og dårligt for mig .. . jeg har blot min "fornuft" og mine følslser at dømme udfra og det er helt uden et kvalificeret grundlag at lave den bedømmelse på. ..det er min "arv" mine omgivelser og min livs erfaring som har givet mig et fikseret syn på hvad der er det gode. ..Skide lorte pis vil have et nyt forbillede manifisteret i mig som gør mig åbensindet for hvad der må dukke op istedet for at måle og veje og dømme og kritisere og kommentere. .. LETS GO!!!

wtf. ..

opførte mig vred i morges da jeg kom i skole. . . helt uden at jeg var det. Det kom som om det var en selvfølge at jeg skulle reagere sådan. Var griner at opdage at det var totalt en reaktion som ikke var baseret på noget som helst følelsesmæssigt.. som jeg skrev igår i min lille bog, der er ting som forsvinder, reaktioner som viser sig at bunde i vane fremfor følelser. ..

Jeg er målløs. Tak for denne nye måde at se tingene på :D

Idag er jeg bare lidt træt efter en dejlig nat med min kæreste. Det er jeg også taknemlig for. Har lyst til at tage hjem og game lidt og tage en lur inden mødet i aften, men tror det bliver til kun gaming. Sq lidt sjovt at det mælder sig, jeg kan også så tydeligt se hvad det er overspringshandling for. ..at komme i gang med at arbejde. At tage det sidste skridt udover klippen (igen) fri fra afhængighed, symboliseret ved tandlægebesøg, overslag og starten på ansvarlighed.

Yippikayea ARrrrrr og Gløbe med Gun!!

Globe.

Der er noget indeni der skriger på at komme ud. Er ret frustreret over at sidde her ved denne computer stadigvæk, jeg har lyst og behov for at lave noget. Det er ligemeget hvad det er, det skal bare være noget der er tilrettelagt og som varer en hel dag. Jeg føler et behov for at tage fat i Falk og gøre ham opmærksom på hvordan jeg har det, men det er svært. Jeg føler der er meget modstand på at sige det til ham...

Fuck hvor er det frustrerende at ikke komme videre. Jeg har et ønske om at starte skole, gerne nu og jeg kan mærke at der snart sker noget, men ved ikke helt hvad det bliver. Det er lidt utrygt, men samtidig har jeg ro på.

Startede dagen med det jeg ønskede, tibetanere, 10+11 læsning, meditation og bøn. Fik spist hjemmefra og alt er well. Så rendte jeg ind i Falk og kommenterede hans hesten velkomst med galop...nu føler jeg en ny energi, at der skal til at ske noget, at jeg kommer til at tage til handling...og snart.

Jeg beder om inspiration til hvad. Får lyst til at skrive det første og bedste, men vil istedet skrive det første er det bedste. Hvad som helst som melder sig som mulighed for at lave noget bliver det jeg går til med åbent hjerte og gejst.

Guds nåde!!

Da jeg var 14 år gammel havde jeg en oplevelse som ændrede mig radikalt, det ændrede hvordan jeg omgik andre mennesker, taklede situationer og mine følelser og ikke mindst var starten på en 17 år lang kamp for at undgå at andre fandt ud af hvordan jeg havde de tinden i. Det var 16 år hvor fra tid til anden jeg levede i en fantasiverden som jeg havde skabt for at overleve, jeg svingede mellem en opgivende destruktiv adfærd og et forsøg på at leve livet på livets præmisser. Gang på gang kom jeg i kontakt med nogle følelser eller udfordringer som jeg ikke var i stand til at takle, og gik i totalt forsvar for at overleve. Jeg havde så stort et selvhad og selvkritisk syn på min rolle i livet og verden at det endte med at blive mere og mere destruktivt.

Som 24 årig, var jeg totalt udbrændt. Jeg troede det var fordi jeg havde mødt så mange mennesker og oplevet så mange ting at min energi var brugt op, at jeg havde levet livet så stærkt at der ikke var plads til mere. Jeg kunne ikke overskue noget som helst andet end at blot eksistere, selv det var svært med mindre jeg konstant var skæv eller "underholdt".

Jeg har delt dette i mere og mindre detaljer med nogle mennesker jeg er meget nær. I starten var det ubehageligt at dele det, det var meget grænseoverskridende. De sidste par gange har det været meget følelsesladet. Der er ikke nogen som helst vrede blandet ind i det.

Jeg har fået at hvide at det ikke er mit ansvar. Jeg prøver stadig at forstå dette, et eller andet sted har jeg på fornemmelsen at det er gået op for mig. Men det skal have sit eget liv før det går helt op for mig. Dette blev bragt lidt op igår til et AA møde jeg var til, hvor der var en der delte sin historie, det kom bag på mig for det første, samtidig dukkede der en følelse af at jeg havde behov for at dele det med gruppen også. Jeg formåede at dele det med en efter mødet og det viste sig at det var til hjælp ikke en undskyldning eller forklaring. Det er en del af mig af min vej til hvor jeg er idag og hvor jeg er på vej hen. Det er en styrke som jeg er taknemlig for at være i besiddelse af, det giver mig mulighed for at vise andre ligestillede at der er en vej ud af den skyld og skam og at det er muligt at leve et godt liv med følelser, ikke at behøve at gemme sig eller skulle bruge det som en undskyldning for hvordan man er, jeg er bare i dag, er i et fantastisk forhold til en fantastisk pige som jeg elsker virkelig meget. Jeg har følelser, er igang med at acceptere at jeg reagerer på omgivelser fra tid til anden som resultat af det jeg har været igennem, men har ikke længere behov for at flygte fra virkeligheden, mig selv eller de relationer er begyndt at bygge op omkring mig. Det er helt utroligt hvad der er sket med mit liv. Fra at ligge på ryggen totalt lammet af frygt og angst for verden, livet og døden til at elske mit liv og alt det det indebærer, INCL min fortid. Tak for én af mange oplevelser som er med til at gøre mig til det jeg er idag, som har åbnet mit hjerte og mine øjne for en smukkere verden end jeg nogensinde havde forestillet mig, som har fået mig til at se andre mennesker som det de er istedet for at hvordan eller hvor smarte de er.

Guds nåde

Times changes

Fredag 01.Oktober.2010. Sidder og har lyst til at skrive et brev til en gammel kæreste. Det er på baggrund af at det sidste jeg skrev ikke blev skrevet fra hjertet eller ærligt, det blev skrevet som en af de utallige opgaver jeg skulle levere i gymnasiet eller andre uddannelser jeg var på hvor jeg ikke var særlig fokuseret og var mere interesseret i at modtageren synes jeg var dygtig.

Sxoxo vil jeg kalde personen. Dette bliver meget personligt. Først og fremmest vil jeg sige tak for svaret på den mail/brev jeg sendte tilbage i 2008, Jeg må erkende at det ikke var mine ord jeg havde brugt, det var en masse "smarte, rigtige og en andens" hele vendinger jeg brugte, det var et forsøg på at få det til at lyde godt, uvidende om at jeg ikke formåede at føle noget som helst da jeg skrev det, alligevel sendte jeg det til dig. Det er jeg i dag ked af, men det var der nok en mening med at det skulle være på den måde dengang.

Jeg sidder idag med et helt andet syn på hvad vi var igennem dengang, ikke mindst hvad det var jeg havde gang i, mangel på bevidsthed om virkeligheden og mennesker omkring mig, det er så her denne skrivelse kommer ind i billedet.

Da vi mødtes hos Brian havde jeg været igennem en mindre nedtur efter at have kommet hjem fra USA . Jeg var stadig "psykotisk" ovenpå min tur, drak for at kunne være sammen med jer og det gik fantastisk godt. Jeg følte jeg var som en konge. Jeg var ikke genert eller bange for at sige og tage lige præcis det jeg ville have. Og jeg synes du var lækker og pisse fræk så jeg tog dig. Så var der en del events som skete efterfølgende, du var ved at gå fra din daværende kæreste og havde brug for en til at hjælpe dig i gennem det, det blev så mig af en eller anden årsag. . nu havde vi jo mødtes og knaldede så hvorfor ikke få lidt indhold i hverdagen. Desuden passede det jo ind i det billede jeg havde dengang at "hvad man gør". Kæreste, bo hjemmefra. . perfekte rammer for at leve videre fra. Det passede ind i billedet jeg havde skabt som jeg følte at omverdenen ville have jeg skulle leve op til. Efter et par uger viste jeg helt tydeligt at det vi havde gang i var ved at udvikle sig til noget som jeg ikke helt kunne kontrollere. Og jeg begyndte at lyve over for dig og migselv om at det var det jeg ville. I virkeligheden hang jeg bare på dig som et barn på en pat, det hjalp mig lade vær med at se hvordan jeg havde det indeni og at jeg ikke anede hvad meningen med livet var. Det udviklede sig, vi blev ret meget én. . Jeg lavede ikke noget uden at du også var med, mine venner var praktisk talt "non existent" når du var sammen med dine var jeg pisse jaloux og følte mig extremt truet. For JEg var inderst inde udmærket klar over at det var rent performa det jeg fyrede af over for dig, mig selv og omverdenen. Ude af stand til at være ærlig overfor migselv og derved også andre blev vi ved i næsten 2 år inden jeg fik sagt i fra efter at du havde smidt mig ud. Jeg havde da tid til at kigge indad og sluttede det på den måde jeg kunne, dengang. Jeg har mange gange siden fortrudt at jeg ringede til dig og ikke var "mand" nok og kunne sige det til dig ansigt til ansigt. Men det er mig der så gerne ville være perfekt. Jeg er rigtig glad for at du er kommet videre og fandt dig en god fyr og er blevet mor. I starten var det hjærteskærende at se, i forbindelse med at jeg begyndte at få mine følelser tilbage og kunne kigge på hvad det var vi havde og var i gang med at bygge op.. Bs. Det var fordi jeg også ville have det og ikke var i stand til det, følelserne var sat i gang ved at vi ikke længere var sammen, om det var overfor dig kan jeg ikke svare på idag. Det prøver jeg at acceptere, ligeledes prøver jeg at acceptere at jeg ikke kan lave noget om, men bestræber mig på at ikke gentage de handlinger. Idag er jeg forelsket og elsker en pige som jeg har været sammen med i et halvt år og er taknemlig overfor det du gjorde mig opmærksom på ved at skrive dit svar på min henvendelse til dig tilbage i 2008. Jeg havde svært ved og det havde jeg længe med at opfylde dit ønske om at aldrig kontakte dig igen, for jeg ville så gerne vise dig hvordan jeg i virkeligheden er. Det er så mit farvel til dig jeg kommer med her. Og et ønske om et langt og lykkeligt liv til dig. Håber du får alt hvad du har behov for og føler og kan give kærlighed og føle tillid.

One.

Min vilje får ikke ske idag . ..

Ovenpå gårdagens events (henfører til aften især), hvor jeg fra en mørk kælder pluslig stod på toppen af verden og følte guds nåde og så det i mine fæller har jeg idag rendt ind i til trods af min egne ambitioner om min pik er større end din liste ikke blev gjort til UG, opdaget at jeg ikke selv om jeg prøver får lov til at hverken dvæle eller gøre min vilje. Det er som om at styringen er blevet taget fra mig og jeg ikke længere er herre i eget hus, ja selv huset føles ikke engang som mit, men som jeg er i det og bare kan følge med.

Jeg havde planlagt i mit hoved og i min mave at jeg skulle ihvertfald være sammen med min kæreste i aften, da det blev foreslået at få afleveret opgave i aften istedet for i morgen som jeg havde forestillet mig føltes det knapt så godt, men på en skala fra 3-27 var følelsen kun oppe på 15.5 hvor den plejer at være 45 i tråds, ondt i maven og selvmedlidenhed over hvorfor jeg ikke får lov til at leve mit liv og få dækket mine behov NU. Istedet for den reaktion fik jeg taget mod til mig og aflyst den aftale jeg havde med min dejlige kæreste, som bonus fik jeg snakket med hende og mmm mærket hende helt ned i maven.

Der er en tid hvor der sker nogle hendelser og man opdager at det hele ikke drejer sig om Mig og mine behov og mine forventninger og mine ønsker og mine drømme, men hvor det går op for en helt uden at forvente noget igen er ens næste der er den vigtigste, hvad jeg kan gøre for andre og hvordan jeg kan hjælpe andre opnå et gladere, friere og mere menneskeligt syn og følelse af virkeligheden. Det er jeg taknemlig for lige nu at sidde og føle helt uden at være 5 år og trodsig eller 31 år og sige "HVAD MED MIG?!???".

Takken går til en lang række af begivenheder som startede for næsten 32 år siden og lige indtil idag, jeg er taknemlig for hver enkelt tilfældighed der har ført mig til at skrive dette jeg føler når jeg sidder her på min pind og ellers ikke helt viste hvad jeg skulle få tiden til at gå med.

Og så til dagens film:

Scenen er en arena som i gamle Rom, statisterne er køer og får og grise, alt fra en moderne bondegår, men de sidder og ser lykkelige ud griner og har det hyggeligt sammen, spiser chips og popkorn og drikker kolde fadøl, snakken går blandt dem og de er kommet for at se hvad der vil komme til at ske på gruset i dag, for at hygge sig sammen og leve livet nu.

Jeg er den glade arrangør, som har til opgave at planlægge en forestilling for disse rige dyr, rige på hinanden, på nærvær og fællesskab, rige på uld og mudder og fluer, rige på Fadøl, popkorn og mudderspaer. ..

Mine skuespillere er en samling af mennesker jeg har lært at kende i det sidste halve år, en samling af unique mennesker som hver i sær er helt specielle og de vigtigste i deres liv, og i mit. Alle er iført deres eget tøj og en lyserød polka hat med blonder.

Showet starter og stemningen er løssluppen. ..

Jævndøgn

Bruger meget tid på at spekulere i hvordan jeg bliver bedst forberedt til at indlede om 10 trin til Tysk reformeret møde næste måned. Vil så gerne fremstå så dygtig, det føles lidt som om jeg skal til eksamen, det er lidt forstyrrende for min gøren og laden, eller mangel på på skolen og spænder også ben for det gode i hverdagen. Prøver at lægge det over og fra mig og istedet have tillid til at jeg ikke dør, at jeg ikke bliver grint af, men med, at jeg kun kan sige det der nu engang kommer ud af munden på mig når jeg sidder der, at jeg ikke kan fjerne frygten ved at prøve at lave det rigtige oplæg i hovedet eller på skrift idag, imorgen eller igår - jeg er nervøs, det er en kendsgerning, hvad kan jeg gøre ved det?!?? Hvad gør det ved mig idag - det fjerner mig fra nuet og muligheden for at være tilstede med de opgaver der skal løses. Har også frygtlisten som jeg endnu ikke er gået igang med, det vil jeg starte på til mandemødet i eftermiddag, og gøre færdig imorgen eftermiddag.

Har haft en masse oplevelser på det sidste i mit forhold til min dejlige såkaldte "kæreste", som er et ord jeg allerede reagerer på, jeg betragter hende som et dejligt menneske som jeg holder rigtig meget af, som pga tiden betegner som kæreste, som pga de regler og rammer jeg indordner mig til prøver at styre og kontrollere med løfter om troskab og prøver at påvirke med poesi og charmerende og lidenskabelige ord.

En ting er, og det er at jeg har interesse i at arbejde for at blive sammen og udvilke os i at mødes i nærvær og intimitet, kærlighed, respekt, forståelse, elskov, tryghed, anerkendelse, glæde, sorg, vrede, frustration og støtte. Og det jeg håber og ønsker er at hun også vælger mig til. Jeg arbejder med at ikke stille nogle krav, ikke have nogle forventninger, synes det er spændende og hårdt at arbejde i, det giver en masse gode oplevelser, en masse skuffelser, frustration, jalousi, ...

Gefskul!!

Swe look out

Så blev det sq blogge tid igen - sidder og "venter" på at tiden skal gå så jeg kan komme afsted til Stockholm og være sammen med min dejlige kære Nadia og en masse venner til et stort arrangement som vil vare hele weekenden. Glæder mig som et lille barn, men er lidt træt i skallen af og vente. Globe- god weekend

Mao og kaffebønnerne

Ok ovenpå gårdagens alvor der stak mig en på siden af hovedet i form af et par afdankede ex narkomaner som ikke havde sans for andet end deres lille tør fixe trip - så er jeg lige lættet til den 6. dimension og fået alletiders lektion i hvad kommunikation kan gøre - også en víld opvågen i at vis jeg føler noget er det ikke så usansynligt at andre også føler det samme - Det er sq dejligt at vide . . gør verden lidt mindre farlig :P Så ups i kaks og kakaomælk jeg vil ud og gå en tur og have det dejligt indeni. Tak til denne energi som gør os alle til en og en til alle - Kek!!

Aloha og Globe - lad os se hvor længe jeg har ro ;)

Det sure opstød

Tirsdag dejlig dag med næsten alt i min favør - så dukker der knold og tott op som lige skal pisse på mine følelser ved at være sig selv . . Og hvor jeg dog er utaknemlig for det - hvordan våger de at komme ind i det eneste frirum jeg har hvor jeg kan være tilstede uden filter og sabotere mit indlæg .. JEg er heldig vis kommet mig over den tunge del af denne vrede som jo i virkeligheden dækker over at jeg føler mig såret og ikke hørt/set . . DE Fortjente et Nakkeskud lige der og da - synes stadig de fortjener en rå behandling, men med det sagt så kan jeg også kigge indad og se hvor den ligger - Projektering - dissociering - aargh hvor er jeg dog irriteret over jeg har så meget selvinsigt . . vil bare have lov til at reagere. . men så støder jeg på det dillemma at jeg "ikke vil såre andre" pis med det - tror jeg skal lave noget uro i min hverdag så det hele ikke er rosenrødt og dejligt - måske få en på hovedet for at lige blive sat på plads og føle jordforbindelsen til migselv igen!!!! Jeg gidder ikke skrive mere - det kan rende mig i mit behårede røvhul. 704 ave maria og en 20 min meditation!! Globe og god aften til dig! Aloha

får lige behov for at tilføje . jeg har lyst til at tage en ordentlig tude tur for at få nogle ting ud af systemet på !! ! ............... . . ... ... . ... ..... .. . xD

Træt i skalle

Hej Tastatur. . idag har jeg spændingshovedpine over for mange fucking empatiske tanker for mine medmennesker - får lyst til at rejse til et højt bjerg med templer og trær og sidde der og tælle kugler på en snor over hvor neder jeg kan få det på andres vejne. . Det at vågne op fra de praktisk talt åndeligt døde er sq ikke altid lige fedt . . især når jeg bliver konfronteret med virkeligheden for folk omkring mig som jeg uønsket holder så meget af at jeg nogle gange kan have svært ved at skælne mellem deres følelser og mine egne . . eller lader jeg mig virkelig voltages så emotionelt at jeg ikke kan være i mig selv!?!?!?? nå men fuck det for hovedpinen er der stadig og mine følelser går heller ikke bare sådan væk af sig selv . . det kræver handling og MERE handling for at få dem til at forsvinde . . den nemme løsning ville være at joine en ven og drikke mig i hegnet og skabe kaos i mit liv efterfølgende.. eller tage på øen . . købe en ny bong og ryge mig fra sans og samling lige til en psykose og angstanfald og måske vis jeg var heldig en gedigen depresion oveni hatten . . jeg tror jeg tager den fornuftige løsning som jeg jo heldigvis er blevet skænket af nogle utrættelige Normenn . . "ud på tur aldrig sur!" . . så vises jeg skal ud og gå langs Damhusengen med 2 færdigrullede Bali_shags i lommen . . som i øvrigt er det sidste fugtige tobak jeg har tilbage resten af måneden . . for self har jeg lånt de sidste 50 kr til en som jeg holder så meget af at jeg lader mig .. ok nok går nu :D GLOBE !!!

Kedsomhed kan føre til?!??

...morgen igen. . . blev ringet op og vækket på den dejligste måde jeg kan forestille mig. Blev helt glad indeni over at høre hendes stemme.

Nu sidder jeg og keder mig . . går rundt om migselv og venter på inspiration. Har noget i mig som fortæller mig at jeg kan slappe af. Tage det roligt og nyde en stille morgen istedet for at bestræbe mig på at fylde denne naturlige pause i dagen ind med tilfredsstillende stimulanser af en eller anden slags. Kunne være at skate, kunne være at ryge endnu en smøg, aller helst vil jeg se mennesker, og gerne nogen jeg kender - inspirationen er lige landet - jeg vil gøre det modsatte - tage ud og kigge på måske endda møde mennesker jeg ikke kender!! weee Eventyr.

Ses på grillen!! Ønsker dig en dejlig Søndag!!! GLOBE!

Taknemlighed og serenity

Godmorgen verden.. Så blev det sq en ny dag . . fik sovet længe idag til kl 12 o: det er det seneste jeg er stået op i flere måneder. . føles sq dejligt at være udvilet og kunne stå op så sent uden at de gamle dårlige følelser af deprimeret humør er over mig.

Ovenpå igår føles det rigtig dejligt at få sovet ud . . ikke have andre aftaler end et møde kl 17-18 - en invitation til at spise risengrød kl 20 og ellers weeeeken!!!

Og fuck hvor er jeg taknemlig for at være clean og ædru og fri for trangen til at flygte fra mig selv mine følelser og verden - fri fra at føle mig alene uden at kunne gøre noget ved det - uden at kende vejen tilbage til fællesskabsfølelsen - ikke længere at føle meningsløshed - ikke længere at føle at livet er en straf - istedet er jeg TAKNEMLIG for alt jeg oplever, og kan. Tak og guds fred!!!!! AloHa!

følsomt shit . . og damn hvor jeg dog tænker over tingene

Hold kæft en dag mand . . fra 04-19 totalt overgræbet af mine følelser. . er klar over hvilke det er . . men damn hvor er det uhåndgribelig en størrelse . . har det sidste år arbejdet mig igennem 3 hovedfølelser og kan ret vel plasere dem . . Men det med sorg og kedafdethed er sq en underlig størrelse at have med at gøre. . Dog oplever jeg at jeg virkelig kan mærke mig selv i det . . Det er nærmest "jordende" på den måde at jeg virkelig er i kontakt med kærnen i mig og ikke længer behøver definere migselv udfra en forestilling jeg har, men blot føle efter og så er jeg. Flippet shit !!!

Havde en rigtig fed drejning fra at mærke savnet til en pige jeg for nylig har mødt og fået ret vilde og fantastiske følelser for - til efter 15 timer i mere eller mindre indadrettet (lidt selvsentreret) følelse af tristhed - nok mere en frygt med udgangspunkt i frygten for at miste eller at ikke få det samme igen fra hvor vi sidst sås - til en dejlig aften med en rigtig god ven hvor vi begge var der for hinanden og kunne mødes et sted på midten. Jeg står tilbage igen klogere på migselv og mine nærmeste, oplevelser rigere og erfaret at jeg ikke går i stykker vis jeg er ked af det eller trist eller mellankolsk eller what the fuck jeg kan kalde den følelse jeg har gået rundt med.

Ikke bare fik jeg taget afsked for en måned med min mest intense følelsesmæssige revelutionerende pige jeg har mødt for blot 45 dage siden, og skulle sige farvel ses om en måned til hende - men så skal jeg i praktik i tilfeldigvis en måned fra den skole jeg er på og mange af dem jeg har gået på skolen med (på trykkeriet) fra start af stopper inden jeg kommer tilbage . . så der fik jeg også lov til at mærke migselv og dem og tage afsked med kram og ord på vejen . . det hele er ret overvældende og jeg sidder tilbage efter en fed aften med en rigtig god ven hvor vi har virkelig været der for hinanden og kunne mødtes et sted i midten hvor vi begge befandt os for mig for første gang i det venskab .. eller det føltes sådan fordi det var så intenst . . : med en følelse af ro og mag indeni, stadig med en; "hvad jeg før ville kalde nedtrykt føelse indeni en slags tomhed eller der mangler noget(Nadia)" men ikke i nærheden af hvor drenende det var tidligere inden jeg gav lidt slip på mig selv og gik med det der var. . og dukkede op. . fuck hvor jeg bare skriver derudaf om hvad jeg kunne forestille mig må være røv kedelig læsning med mindre du er mig. hehe. Igen prøver jeg at kontrollere det jeg skriver eller ikke have tillid til at det er OK at være mig med alt det det indebærer. . Tror det er en del af det jeg føler overfor at kæresten er rejst i en måned; mangel på tillid - til hende, men 99.9999% af den følelse er noget i mig der er usikker - Min hjerne er så skide god til at formulere de værst tænkelige scenarier når det kommer til hvad jeg føler.

Ok Stfu nu vil jeg sq ud og ryge en smøg og lige reflektere lidt over denne dag. Synes det er lidt en øjenåbner at leve disse dage, nogle gange fra minut til minut, idag næsten hyppigere. .

Lige et shout out til Tes La Rok!!! Dubstep er da for fucking nice!!!

Bare for idag. Aloha

Hvor kan det være fucking irriterende . .

. . at have en "sund fornuft" . . Når Jeg vil gøre det fuldstendig modsatte af hvad min intuition fortæller mig . . Heldigvis besidder jeg evnen til at blive tvær, sur, irriteret, jaloux, ego centreret, selvcentreret, stolt .. osv.. Det kan være skide handlings lammende og nogle gange føler jeg mig begrænset af det - For den energi der ligger bag en lyst eller trang er ret stærk og fra tid til anden ret overbevisende og i høj grad følelsen er sand. . så kommer fornuften lige på banen og giver ideen som dukker op et nakkeskud . . bleh. . tilbage til virkeligheden og det der er sundt for at kunne opretholde migselv i symbiose med livet og mine omgivelser. Jeg kommer også altid frem til en taknemlighed for denne forholdsvis nye givende selvbeherskelse. . Jeg kan ikke forklare eller forstå hvad det er der driver dette fenomen - men jeg kan lide det jeg oplever som resultat af at følge denne inspiration. Jeg er også klar over hvor jeg kan ende vis jeg giver hen for min lyst og dyrker det.. det er selvforstærkende og jo mere jeg fodrer egenvilje og de karaktertræk der følger med i farvandet af denne form for selvcentrerethed jo sværere bliver det at agere udfra den "sunde fornuft".. Jeg har det på samme måde med løgne eller udfordringer som kræver mod eller at jeg er frygtløs. . fx vis jeg er blevet træt af en ven, bekendt eller lignende så bare at holde op med at ringe og lade vær med at tage telefonen når vedkommende ringer . . Sidde tilbage med den overbevisning at det nok bare vil forsvinde af sig selv. . sandheden for mig er bare at det gør det ikke, det kommer tilbage og bider mig i halen på et senere tidspunkt, i form af dårlig samv, skyldfølelse, mindre selvsikker og så videre.

Hvad gør jeg så for at holde denne kondition ved lige?!?? Det er faktisk ret enkelt - Jeg har overgivet min vilje og styring til den kraft der er som jeg ikke kan forklare, forstå eller beskrive. Jeg vælger at se det som noget, der binder alt og alle sammen til ét.

Så kommer hvad der virkelig rør sig. Jeg sagde farvel til en pige som jeg holder rigtig meget af idag - Hun er taget ud at rejse i en måned, jeg har ikke kendt hende særlig lenge. . ca 45 dage og er allerede i nogle følelser som jeg ikke har følt før for noget andet menneske, ihvertfald ikke så tydeligt og ægte som dette føles. . Har vist at hun skulle rejse siden vi mødtes.. og troede, i løbet af den proces det var at forberede mig på det, at jeg var afklaret og troede jeg kunne forudse hvordan jeg ville have det.. Det jeg sidder tilbage med idag er at det er som om der mangler noget. . min hjerne fortæller mig alt muligt som jeg helst ikke vil kigge på, hvilket allerede har resulteret i at jeg har foretaget nogle overspringshandlinger..flygtet i diverse ting som musik. . istedet for at kigge på tankerne og komme frem til som jeg gør mens jeg skriver dette at jeg IKKE ER MINE TANKER, ejheller mine følelser. . Jeg kan også dyrke disse ideer som dukker op og fodre min frygt for at miste denne dyrbare gave jeg oplever hende som. Og så med alle de andre i øresneglen der siger: " Det bliver da dejligt at mærke savnet. .det bekræfter da dine følelser overfor hende" .. Ja det kan meget vel være rigtigt, men det ændrer ikke på alt det andet der følger med som foregår i min twistede hjerne!! Fuck mand hvor kan det være uhåndgribeligt. . Want to buy a Manual!!! Kan ikke lade vær med at grine af det mens jeg skriver det. "Hold kæft hvor er det synd for mig Wræææææl" . . Så blev jeg lige fanget i mit skide egoistiske selv..

Nadia; jeg ønsker dig en fantastisk tur!! Håber du vil få dit livs oplevelse derover og møde en masse spændende, sjove og frie mennesker som du kan dele din oplevelse med!! Tænker på dig og savner dig allerede og det føles dejligt. . som sedvanlig har "de andre" ret. Så kan jeg få hovedet ud af min egen røv og istedet for at begrave mig i hvad jeg føler behov for kan jeg være tilstede idag, nu og være til hjælp eller gøre mig brugbar overfor dem der er omkring som også er her nu.

Kærligst din globe.

Mellancolic Thursday

Der er ikke noget i verden som musik ikke kan kurere - Efter en god omgang neder eller for at fejre en fed optur er der altid et nummer der kan centrere mig igen - Eller vis jeg har behov for at bearbejde noget så kan det rette nummer hjælpe processen. Da jeg vågnede i dag af et vækkeur der blev ved med at insistere på at jeg skulle op kunne jeg hurtig mærke behovet for musik - det er min normale uigennemtænkte start på dagen - mine bare fødder rammer betongulvet - jeg tænder cputeren og smider en playlist - den mælder sig somregel frivillig - Idag var anderledes - jeg kan mærke at der er noget indeni som er ved at arbejde i mig - Og inderst inde er jeg godt klar over hvad det er - men mit forsvar skriger på bedøvelse - Da jeg ikke længere starter dagen med en pind eller et bongmix er musikken også et værktøj for mig at flygte fra mine følelser i - Det var bare ikke tilfældet denne morgen - Jeg er også ret glad nu. ..3 timer senere at jeg ikke valgte at blæse trummehinderne ud med en omgang Soilwork eller lignende og istedet blev ved det der er - Fucking lækkert at komme ud på den anden side og ikke længere føle trangen til at flygte fra mig selv!!! Ønsker alle en fucking fed dag i solen. Globe.