Times changes

Fredag 01.Oktober.2010. Sidder og har lyst til at skrive et brev til en gammel kæreste. Det er på baggrund af at det sidste jeg skrev ikke blev skrevet fra hjertet eller ærligt, det blev skrevet som en af de utallige opgaver jeg skulle levere i gymnasiet eller andre uddannelser jeg var på hvor jeg ikke var særlig fokuseret og var mere interesseret i at modtageren synes jeg var dygtig.

Sxoxo vil jeg kalde personen. Dette bliver meget personligt. Først og fremmest vil jeg sige tak for svaret på den mail/brev jeg sendte tilbage i 2008, Jeg må erkende at det ikke var mine ord jeg havde brugt, det var en masse "smarte, rigtige og en andens" hele vendinger jeg brugte, det var et forsøg på at få det til at lyde godt, uvidende om at jeg ikke formåede at føle noget som helst da jeg skrev det, alligevel sendte jeg det til dig. Det er jeg i dag ked af, men det var der nok en mening med at det skulle være på den måde dengang.

Jeg sidder idag med et helt andet syn på hvad vi var igennem dengang, ikke mindst hvad det var jeg havde gang i, mangel på bevidsthed om virkeligheden og mennesker omkring mig, det er så her denne skrivelse kommer ind i billedet.

Da vi mødtes hos Brian havde jeg været igennem en mindre nedtur efter at have kommet hjem fra USA . Jeg var stadig "psykotisk" ovenpå min tur, drak for at kunne være sammen med jer og det gik fantastisk godt. Jeg følte jeg var som en konge. Jeg var ikke genert eller bange for at sige og tage lige præcis det jeg ville have. Og jeg synes du var lækker og pisse fræk så jeg tog dig. Så var der en del events som skete efterfølgende, du var ved at gå fra din daværende kæreste og havde brug for en til at hjælpe dig i gennem det, det blev så mig af en eller anden årsag. . nu havde vi jo mødtes og knaldede så hvorfor ikke få lidt indhold i hverdagen. Desuden passede det jo ind i det billede jeg havde dengang at "hvad man gør". Kæreste, bo hjemmefra. . perfekte rammer for at leve videre fra. Det passede ind i billedet jeg havde skabt som jeg følte at omverdenen ville have jeg skulle leve op til. Efter et par uger viste jeg helt tydeligt at det vi havde gang i var ved at udvikle sig til noget som jeg ikke helt kunne kontrollere. Og jeg begyndte at lyve over for dig og migselv om at det var det jeg ville. I virkeligheden hang jeg bare på dig som et barn på en pat, det hjalp mig lade vær med at se hvordan jeg havde det indeni og at jeg ikke anede hvad meningen med livet var. Det udviklede sig, vi blev ret meget én. . Jeg lavede ikke noget uden at du også var med, mine venner var praktisk talt "non existent" når du var sammen med dine var jeg pisse jaloux og følte mig extremt truet. For JEg var inderst inde udmærket klar over at det var rent performa det jeg fyrede af over for dig, mig selv og omverdenen. Ude af stand til at være ærlig overfor migselv og derved også andre blev vi ved i næsten 2 år inden jeg fik sagt i fra efter at du havde smidt mig ud. Jeg havde da tid til at kigge indad og sluttede det på den måde jeg kunne, dengang. Jeg har mange gange siden fortrudt at jeg ringede til dig og ikke var "mand" nok og kunne sige det til dig ansigt til ansigt. Men det er mig der så gerne ville være perfekt. Jeg er rigtig glad for at du er kommet videre og fandt dig en god fyr og er blevet mor. I starten var det hjærteskærende at se, i forbindelse med at jeg begyndte at få mine følelser tilbage og kunne kigge på hvad det var vi havde og var i gang med at bygge op.. Bs. Det var fordi jeg også ville have det og ikke var i stand til det, følelserne var sat i gang ved at vi ikke længere var sammen, om det var overfor dig kan jeg ikke svare på idag. Det prøver jeg at acceptere, ligeledes prøver jeg at acceptere at jeg ikke kan lave noget om, men bestræber mig på at ikke gentage de handlinger. Idag er jeg forelsket og elsker en pige som jeg har været sammen med i et halvt år og er taknemlig overfor det du gjorde mig opmærksom på ved at skrive dit svar på min henvendelse til dig tilbage i 2008. Jeg havde svært ved og det havde jeg længe med at opfylde dit ønske om at aldrig kontakte dig igen, for jeg ville så gerne vise dig hvordan jeg i virkeligheden er. Det er så mit farvel til dig jeg kommer med her. Og et ønske om et langt og lykkeligt liv til dig. Håber du får alt hvad du har behov for og føler og kan give kærlighed og føle tillid.

One.