Da jeg var 14 år gammel havde jeg en oplevelse som ændrede mig radikalt, det ændrede hvordan jeg omgik andre mennesker, taklede situationer og mine følelser og ikke mindst var starten på en 17 år lang kamp for at undgå at andre fandt ud af hvordan jeg havde de tinden i. Det var 16 år hvor fra tid til anden jeg levede i en fantasiverden som jeg havde skabt for at overleve, jeg svingede mellem en opgivende destruktiv adfærd og et forsøg på at leve livet på livets præmisser. Gang på gang kom jeg i kontakt med nogle følelser eller udfordringer som jeg ikke var i stand til at takle, og gik i totalt forsvar for at overleve. Jeg havde så stort et selvhad og selvkritisk syn på min rolle i livet og verden at det endte med at blive mere og mere destruktivt.
Som 24 årig, var jeg totalt udbrændt. Jeg troede det var fordi jeg havde mødt så mange mennesker og oplevet så mange ting at min energi var brugt op, at jeg havde levet livet så stærkt at der ikke var plads til mere. Jeg kunne ikke overskue noget som helst andet end at blot eksistere, selv det var svært med mindre jeg konstant var skæv eller "underholdt".
Jeg har delt dette i mere og mindre detaljer med nogle mennesker jeg er meget nær. I starten var det ubehageligt at dele det, det var meget grænseoverskridende. De sidste par gange har det været meget følelsesladet. Der er ikke nogen som helst vrede blandet ind i det.
Jeg har fået at hvide at det ikke er mit ansvar. Jeg prøver stadig at forstå dette, et eller andet sted har jeg på fornemmelsen at det er gået op for mig. Men det skal have sit eget liv før det går helt op for mig. Dette blev bragt lidt op igår til et AA møde jeg var til, hvor der var en der delte sin historie, det kom bag på mig for det første, samtidig dukkede der en følelse af at jeg havde behov for at dele det med gruppen også. Jeg formåede at dele det med en efter mødet og det viste sig at det var til hjælp ikke en undskyldning eller forklaring. Det er en del af mig af min vej til hvor jeg er idag og hvor jeg er på vej hen. Det er en styrke som jeg er taknemlig for at være i besiddelse af, det giver mig mulighed for at vise andre ligestillede at der er en vej ud af den skyld og skam og at det er muligt at leve et godt liv med følelser, ikke at behøve at gemme sig eller skulle bruge det som en undskyldning for hvordan man er, jeg er bare i dag, er i et fantastisk forhold til en fantastisk pige som jeg elsker virkelig meget. Jeg har følelser, er igang med at acceptere at jeg reagerer på omgivelser fra tid til anden som resultat af det jeg har været igennem, men har ikke længere behov for at flygte fra virkeligheden, mig selv eller de relationer er begyndt at bygge op omkring mig. Det er helt utroligt hvad der er sket med mit liv. Fra at ligge på ryggen totalt lammet af frygt og angst for verden, livet og døden til at elske mit liv og alt det det indebærer, INCL min fortid. Tak for én af mange oplevelser som er med til at gøre mig til det jeg er idag, som har åbnet mit hjerte og mine øjne for en smukkere verden end jeg nogensinde havde forestillet mig, som har fået mig til at se andre mennesker som det de er istedet for at hvordan eller hvor smarte de er.
Guds nåde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar