Havde en snak med en ven igår hvor vedkommende ytrer sine erobringer som var sket i weekenden.. . Det var ret ubehageligt at sidde og lytte på for jeg var ikke særlig tilstede til at kunne lytte efter hvad han i virkeligheden sagde. .. I stedet fes det ind som jeg IKKE kan lide og som stritter i mod mine principper. .. Nu dagen efter går jeg så stadig med det og har svært ved at give slip på det . .. der bliver ved med at dukke billeder op i mit hoved fordi jeg selv er bange for de relationer jeg har til felles med vedkommende. .. meh. .. Vil skrive på det og meditere over det og prøve at acceptere at han er som han er og at det ikke er mig eller mine følelser.
Til sidst vil jeg skrive at ALT indeni skreg på at sige noget igår men jeg lod ver, i frygt for at han ikke ville kunne lide mig. Åååh hvor synes jeg synd på hans ex kone .. . og hvor er det bare PISSE FUCKING ærgeligt at han gør det her mod sigselv. .. og hvor føler jeg mig magtesløs overfor at kunne gøre noget ved det.. . Har nærmest lyst til at skære ham af og fortælle ham at jeg ikke kan være vidne til hans undergang. ..men det "rigtige" i mig siger . .. meh pis og nøgle skod, jeg ryger en smøg istedet!
Gløbe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar