Længe siden sidst

Hej skriver og læser. .. længe siden jeg har siddet og blevet inspireret til at skrive her. Har lyst og behov for at dele nogle tanker. .. Har lige siddet og set Righteous Kills og blev rørt af slutningen .. . kunne mærke en ked af det hed som jeg har savnet. .. at blive rørt helt ind i det inderste af mig.. . over den rette opbygning af to personers forhold og så en smag på den sorg de ville skabe hos publikum ved det rette senarie, musik spillede på alle tangenter .. . det ramte mig lige plet og jeg kom i kontakt med følelser .. . samtidig med at jeg i gennem de sidste 4 år har arbejdet med at "vende tilbage" til verden, livet for at give det hele.. . dvs mig selv en chance til på at level livet på livets præmisser. Hvordan ser det så ud idag. .. Jo jeg er blevet en del mere sikker på hvem jeg er .. . jeg er stadig bange for en masse ting og usikker på migselv på mange områder. .. men en ting er sikker. .. jeg er ved at skabe en identitet udfra et ideal som ikke engang er skabt udfra hvad jeg forestiller mig. .. men snarere noget som jeg har haft i mig siden jeg satte fod på denne planet som menneske og begyndte min rejse i og vedsiden af livet. .. Jeg har min opfattelse af migselv og mine omgivelser som jeg om-sætter til handling og passivitet. .. Jeg danner mig forestillinger om hvor jeg gerne vil hen og udfra hvor jeg kommer fra og hvad jeg oplever og hvordan jeg ser på tingene.. . den sidste faktor ændrer sig konstant så det er til tider svært ikke at bære fortiden med mig ind i hvordan jeg reagerer nu.. . Det jeg prøver at sige er at det øjeblik jeg blev rørt for 15 min siden var et øjeblik hvor jeg var tilstede og kunne mærke at jeg er i live igen. .. et øjeblik som er med til at give mig lyst og mod på at blive ved med at prøve at leve i og vedsiden af livet på livets betingelser.. . Og for det er jeg taknemlig.

Aaaaaaaaaaarghhhhhh Pictures in my head.. .

Havde en snak med en ven igår hvor vedkommende ytrer sine erobringer som var sket i weekenden.. . Det var ret ubehageligt at sidde og lytte på for jeg var ikke særlig tilstede til at kunne lytte efter hvad han i virkeligheden sagde. .. I stedet fes det ind som jeg IKKE kan lide og som stritter i mod mine principper. .. Nu dagen efter går jeg så stadig med det og har svært ved at give slip på det . .. der bliver ved med at dukke billeder op i mit hoved fordi jeg selv er bange for de relationer jeg har til felles med vedkommende. .. meh. .. Vil skrive på det og meditere over det og prøve at acceptere at han er som han er og at det ikke er mig eller mine følelser.

Til sidst vil jeg skrive at ALT indeni skreg på at sige noget igår men jeg lod ver, i frygt for at han ikke ville kunne lide mig. Åååh hvor synes jeg synd på hans ex kone .. . og hvor er det bare PISSE FUCKING ærgeligt at han gør det her mod sigselv. .. og hvor føler jeg mig magtesløs overfor at kunne gøre noget ved det.. . Har nærmest lyst til at skære ham af og fortælle ham at jeg ikke kan være vidne til hans undergang. ..men det "rigtige" i mig siger . .. meh pis og nøgle skod, jeg ryger en smøg istedet!

Gløbe

Torsdags barn

Globe. Ovenpå igårs "rant" er jeg kommet frem til at det ikke nytter at prøve at løse andres problemer. Det jeg kan er at være der for dem og give dem plads. Jeg har også lært at det ikke nytter at løse mine små issues med at prøve at få den anden part til at forstå hvordan det påvirker mig. .. Det der virker er at 11trinne det og så erkende min del. Lad resten ligge det skal nok gå over. Bla bla bla. Dagens "Bare for i dag" At UANSET hvad resultatet er af en sponsis arbejde og mit arbejde med en sponsi er udfaldet ikke mit ansvar det er Guds. Og vis det går "dårligt" er det ikke ensbetydende med at det er dårligt, tvert imod, for JEG får altid noget ud af det. Tak "bare for i dag".

Gløbe.

LETS GO!!!

Så belv det sq tid til at taste lidt på plastik dutterne og få nogle tanker ud på den elektroniske tal himmel. Jeg er totalt splittet imellem at ville og ikke gidde. .. Jeg er ved at løbe tør for undskyldninger for at holde min mund.. .for ikke helt at tage del i dette morass af forvirrende liv som aldrig ligner sig selv længere. ..Lige som jeg tror jeg er der eller har regnet den ud bliver jeg stillet overfor en ny udfordring som flår mit indre i tusinde dele som jeg så på ny kan forsøge at samle. ..alt imens jeg går og forventer at jeg har styr på alle de atomer af bestanddele jeg består af og kan forklare andre hvordan det hele henger sammen i mig. ..sq godt jeg har Gud i mit liv som får mig ud af sengen om morgenen.. .som får mig til at igen gå på knæ. ..som får mig til at igen mælde mig ind i livet i mine omgivelser. ..som ikke længere lader mig dvæle i min egen suppe af selvmedliden egocentreret lort.. .Nogle gange vil jeg bare trykke på pause knappen for jeg er så skide bange for at jeg gør noget forkert at jeg bliver dømt og grint af. ..at jeg altid skal bede om hjælp til at klare hvad jeg anser som en selfølge at alle burde da kunne klare alt selv.. .Jeg kan ikke klare mig selv kan jeg ligesågodt indse.. . Jeg er ok du er ok alt er ok og så længe jeg lægger mit liv og min vilje over til en magt større end mig skal det nok gå. ..Imens vil jeg sq have det sjovt og udfordre migselv til at nå endnu tættere på Den kraft der styrker alt og som gør tilfeldigheder guddommelige sammentræf. ..som gør det umulige muligt og som altid vil mig det bedste. ..hvem er jeg til at bedømme hvad der er godt og dårligt for mig .. . jeg har blot min "fornuft" og mine følslser at dømme udfra og det er helt uden et kvalificeret grundlag at lave den bedømmelse på. ..det er min "arv" mine omgivelser og min livs erfaring som har givet mig et fikseret syn på hvad der er det gode. ..Skide lorte pis vil have et nyt forbillede manifisteret i mig som gør mig åbensindet for hvad der må dukke op istedet for at måle og veje og dømme og kritisere og kommentere. .. LETS GO!!!

wtf. ..

opførte mig vred i morges da jeg kom i skole. . . helt uden at jeg var det. Det kom som om det var en selvfølge at jeg skulle reagere sådan. Var griner at opdage at det var totalt en reaktion som ikke var baseret på noget som helst følelsesmæssigt.. som jeg skrev igår i min lille bog, der er ting som forsvinder, reaktioner som viser sig at bunde i vane fremfor følelser. ..

Jeg er målløs. Tak for denne nye måde at se tingene på :D

Idag er jeg bare lidt træt efter en dejlig nat med min kæreste. Det er jeg også taknemlig for. Har lyst til at tage hjem og game lidt og tage en lur inden mødet i aften, men tror det bliver til kun gaming. Sq lidt sjovt at det mælder sig, jeg kan også så tydeligt se hvad det er overspringshandling for. ..at komme i gang med at arbejde. At tage det sidste skridt udover klippen (igen) fri fra afhængighed, symboliseret ved tandlægebesøg, overslag og starten på ansvarlighed.

Yippikayea ARrrrrr og Gløbe med Gun!!

Globe.

Der er noget indeni der skriger på at komme ud. Er ret frustreret over at sidde her ved denne computer stadigvæk, jeg har lyst og behov for at lave noget. Det er ligemeget hvad det er, det skal bare være noget der er tilrettelagt og som varer en hel dag. Jeg føler et behov for at tage fat i Falk og gøre ham opmærksom på hvordan jeg har det, men det er svært. Jeg føler der er meget modstand på at sige det til ham...

Fuck hvor er det frustrerende at ikke komme videre. Jeg har et ønske om at starte skole, gerne nu og jeg kan mærke at der snart sker noget, men ved ikke helt hvad det bliver. Det er lidt utrygt, men samtidig har jeg ro på.

Startede dagen med det jeg ønskede, tibetanere, 10+11 læsning, meditation og bøn. Fik spist hjemmefra og alt er well. Så rendte jeg ind i Falk og kommenterede hans hesten velkomst med galop...nu føler jeg en ny energi, at der skal til at ske noget, at jeg kommer til at tage til handling...og snart.

Jeg beder om inspiration til hvad. Får lyst til at skrive det første og bedste, men vil istedet skrive det første er det bedste. Hvad som helst som melder sig som mulighed for at lave noget bliver det jeg går til med åbent hjerte og gejst.

Guds nåde!!

Da jeg var 14 år gammel havde jeg en oplevelse som ændrede mig radikalt, det ændrede hvordan jeg omgik andre mennesker, taklede situationer og mine følelser og ikke mindst var starten på en 17 år lang kamp for at undgå at andre fandt ud af hvordan jeg havde de tinden i. Det var 16 år hvor fra tid til anden jeg levede i en fantasiverden som jeg havde skabt for at overleve, jeg svingede mellem en opgivende destruktiv adfærd og et forsøg på at leve livet på livets præmisser. Gang på gang kom jeg i kontakt med nogle følelser eller udfordringer som jeg ikke var i stand til at takle, og gik i totalt forsvar for at overleve. Jeg havde så stort et selvhad og selvkritisk syn på min rolle i livet og verden at det endte med at blive mere og mere destruktivt.

Som 24 årig, var jeg totalt udbrændt. Jeg troede det var fordi jeg havde mødt så mange mennesker og oplevet så mange ting at min energi var brugt op, at jeg havde levet livet så stærkt at der ikke var plads til mere. Jeg kunne ikke overskue noget som helst andet end at blot eksistere, selv det var svært med mindre jeg konstant var skæv eller "underholdt".

Jeg har delt dette i mere og mindre detaljer med nogle mennesker jeg er meget nær. I starten var det ubehageligt at dele det, det var meget grænseoverskridende. De sidste par gange har det været meget følelsesladet. Der er ikke nogen som helst vrede blandet ind i det.

Jeg har fået at hvide at det ikke er mit ansvar. Jeg prøver stadig at forstå dette, et eller andet sted har jeg på fornemmelsen at det er gået op for mig. Men det skal have sit eget liv før det går helt op for mig. Dette blev bragt lidt op igår til et AA møde jeg var til, hvor der var en der delte sin historie, det kom bag på mig for det første, samtidig dukkede der en følelse af at jeg havde behov for at dele det med gruppen også. Jeg formåede at dele det med en efter mødet og det viste sig at det var til hjælp ikke en undskyldning eller forklaring. Det er en del af mig af min vej til hvor jeg er idag og hvor jeg er på vej hen. Det er en styrke som jeg er taknemlig for at være i besiddelse af, det giver mig mulighed for at vise andre ligestillede at der er en vej ud af den skyld og skam og at det er muligt at leve et godt liv med følelser, ikke at behøve at gemme sig eller skulle bruge det som en undskyldning for hvordan man er, jeg er bare i dag, er i et fantastisk forhold til en fantastisk pige som jeg elsker virkelig meget. Jeg har følelser, er igang med at acceptere at jeg reagerer på omgivelser fra tid til anden som resultat af det jeg har været igennem, men har ikke længere behov for at flygte fra virkeligheden, mig selv eller de relationer er begyndt at bygge op omkring mig. Det er helt utroligt hvad der er sket med mit liv. Fra at ligge på ryggen totalt lammet af frygt og angst for verden, livet og døden til at elske mit liv og alt det det indebærer, INCL min fortid. Tak for én af mange oplevelser som er med til at gøre mig til det jeg er idag, som har åbnet mit hjerte og mine øjne for en smukkere verden end jeg nogensinde havde forestillet mig, som har fået mig til at se andre mennesker som det de er istedet for at hvordan eller hvor smarte de er.

Guds nåde