fredag den 24. september 2010

Min vilje får ikke ske idag . ..

Ovenpå gårdagens events (henfører til aften især), hvor jeg fra en mørk kælder pluslig stod på toppen af verden og følte guds nåde og så det i mine fæller har jeg idag rendt ind i til trods af min egne ambitioner om min pik er større end din liste ikke blev gjort til UG, opdaget at jeg ikke selv om jeg prøver får lov til at hverken dvæle eller gøre min vilje. Det er som om at styringen er blevet taget fra mig og jeg ikke længere er herre i eget hus, ja selv huset føles ikke engang som mit, men som jeg er i det og bare kan følge med.

Jeg havde planlagt i mit hoved og i min mave at jeg skulle ihvertfald være sammen med min kæreste i aften, da det blev foreslået at få afleveret opgave i aften istedet for i morgen som jeg havde forestillet mig føltes det knapt så godt, men på en skala fra 3-27 var følelsen kun oppe på 15.5 hvor den plejer at være 45 i tråds, ondt i maven og selvmedlidenhed over hvorfor jeg ikke får lov til at leve mit liv og få dækket mine behov NU. Istedet for den reaktion fik jeg taget mod til mig og aflyst den aftale jeg havde med min dejlige kæreste, som bonus fik jeg snakket med hende og mmm mærket hende helt ned i maven.

Der er en tid hvor der sker nogle hendelser og man opdager at det hele ikke drejer sig om Mig og mine behov og mine forventninger og mine ønsker og mine drømme, men hvor det går op for en helt uden at forvente noget igen er ens næste der er den vigtigste, hvad jeg kan gøre for andre og hvordan jeg kan hjælpe andre opnå et gladere, friere og mere menneskeligt syn og følelse af virkeligheden. Det er jeg taknemlig for lige nu at sidde og føle helt uden at være 5 år og trodsig eller 31 år og sige "HVAD MED MIG?!???".

Takken går til en lang række af begivenheder som startede for næsten 32 år siden og lige indtil idag, jeg er taknemlig for hver enkelt tilfældighed der har ført mig til at skrive dette jeg føler når jeg sidder her på min pind og ellers ikke helt viste hvad jeg skulle få tiden til at gå med.

Og så til dagens film:

Scenen er en arena som i gamle Rom, statisterne er køer og får og grise, alt fra en moderne bondegår, men de sidder og ser lykkelige ud griner og har det hyggeligt sammen, spiser chips og popkorn og drikker kolde fadøl, snakken går blandt dem og de er kommet for at se hvad der vil komme til at ske på gruset i dag, for at hygge sig sammen og leve livet nu.

Jeg er den glade arrangør, som har til opgave at planlægge en forestilling for disse rige dyr, rige på hinanden, på nærvær og fællesskab, rige på uld og mudder og fluer, rige på Fadøl, popkorn og mudderspaer. ..

Mine skuespillere er en samling af mennesker jeg har lært at kende i det sidste halve år, en samling af unique mennesker som hver i sær er helt specielle og de vigtigste i deres liv, og i mit. Alle er iført deres eget tøj og en lyserød polka hat med blonder.

Showet starter og stemningen er løssluppen. ..


torsdag den 23. september 2010

Jævndøgn

Bruger meget tid på at spekulere i hvordan jeg bliver bedst forberedt til at indlede om 10 trin til Tysk reformeret møde næste måned. Vil så gerne fremstå så dygtig, det føles lidt som om jeg skal til eksamen, det er lidt forstyrrende for min gøren og laden, eller mangel på på skolen og spænder også ben for det gode i hverdagen. Prøver at lægge det over og fra mig og istedet have tillid til at jeg ikke dør, at jeg ikke bliver grint af, men med, at jeg kun kan sige det der nu engang kommer ud af munden på mig når jeg sidder der, at jeg ikke kan fjerne frygten ved at prøve at lave det rigtige oplæg i hovedet eller på skrift idag, imorgen eller igår - jeg er nervøs, det er en kendsgerning, hvad kan jeg gøre ved det?!?? Hvad gør det ved mig idag - det fjerner mig fra nuet og muligheden for at være tilstede med de opgaver der skal løses. Har også frygtlisten som jeg endnu ikke er gået igang med, det vil jeg starte på til mandemødet i eftermiddag, og gøre færdig imorgen eftermiddag.

Har haft en masse oplevelser på det sidste i mit forhold til min dejlige såkaldte "kæreste", som er et ord jeg allerede reagerer på, jeg betragter hende som et dejligt menneske som jeg holder rigtig meget af, som pga tiden betegner som kæreste, som pga de regler og rammer jeg indordner mig til prøver at styre og kontrollere med løfter om troskab og prøver at påvirke med poesi og charmerende og lidenskabelige ord.

En ting er, og det er at jeg har interesse i at arbejde for at blive sammen og udvilke os i at mødes i nærvær og intimitet, kærlighed, respekt, forståelse, elskov, tryghed, anerkendelse, glæde, sorg, vrede, frustration og støtte. Og det jeg håber og ønsker er at hun også vælger mig til. Jeg arbejder med at ikke stille nogle krav, ikke have nogle forventninger, synes det er spændende og hårdt at arbejde i, det giver en masse gode oplevelser, en masse skuffelser, frustration, jalousi, ...

Gefskul!!