Jævndøgn

Bruger meget tid på at spekulere i hvordan jeg bliver bedst forberedt til at indlede om 10 trin til Tysk reformeret møde næste måned. Vil så gerne fremstå så dygtig, det føles lidt som om jeg skal til eksamen, det er lidt forstyrrende for min gøren og laden, eller mangel på på skolen og spænder også ben for det gode i hverdagen. Prøver at lægge det over og fra mig og istedet have tillid til at jeg ikke dør, at jeg ikke bliver grint af, men med, at jeg kun kan sige det der nu engang kommer ud af munden på mig når jeg sidder der, at jeg ikke kan fjerne frygten ved at prøve at lave det rigtige oplæg i hovedet eller på skrift idag, imorgen eller igår - jeg er nervøs, det er en kendsgerning, hvad kan jeg gøre ved det?!?? Hvad gør det ved mig idag - det fjerner mig fra nuet og muligheden for at være tilstede med de opgaver der skal løses. Har også frygtlisten som jeg endnu ikke er gået igang med, det vil jeg starte på til mandemødet i eftermiddag, og gøre færdig imorgen eftermiddag.

Har haft en masse oplevelser på det sidste i mit forhold til min dejlige såkaldte "kæreste", som er et ord jeg allerede reagerer på, jeg betragter hende som et dejligt menneske som jeg holder rigtig meget af, som pga tiden betegner som kæreste, som pga de regler og rammer jeg indordner mig til prøver at styre og kontrollere med løfter om troskab og prøver at påvirke med poesi og charmerende og lidenskabelige ord.

En ting er, og det er at jeg har interesse i at arbejde for at blive sammen og udvilke os i at mødes i nærvær og intimitet, kærlighed, respekt, forståelse, elskov, tryghed, anerkendelse, glæde, sorg, vrede, frustration og støtte. Og det jeg håber og ønsker er at hun også vælger mig til. Jeg arbejder med at ikke stille nogle krav, ikke have nogle forventninger, synes det er spændende og hårdt at arbejde i, det giver en masse gode oplevelser, en masse skuffelser, frustration, jalousi, ...

Gefskul!!