Hvor kan det være fucking irriterende . .

. . at have en "sund fornuft" . . Når Jeg vil gøre det fuldstendig modsatte af hvad min intuition fortæller mig . . Heldigvis besidder jeg evnen til at blive tvær, sur, irriteret, jaloux, ego centreret, selvcentreret, stolt .. osv.. Det kan være skide handlings lammende og nogle gange føler jeg mig begrænset af det - For den energi der ligger bag en lyst eller trang er ret stærk og fra tid til anden ret overbevisende og i høj grad følelsen er sand. . så kommer fornuften lige på banen og giver ideen som dukker op et nakkeskud . . bleh. . tilbage til virkeligheden og det der er sundt for at kunne opretholde migselv i symbiose med livet og mine omgivelser. Jeg kommer også altid frem til en taknemlighed for denne forholdsvis nye givende selvbeherskelse. . Jeg kan ikke forklare eller forstå hvad det er der driver dette fenomen - men jeg kan lide det jeg oplever som resultat af at følge denne inspiration. Jeg er også klar over hvor jeg kan ende vis jeg giver hen for min lyst og dyrker det.. det er selvforstærkende og jo mere jeg fodrer egenvilje og de karaktertræk der følger med i farvandet af denne form for selvcentrerethed jo sværere bliver det at agere udfra den "sunde fornuft".. Jeg har det på samme måde med løgne eller udfordringer som kræver mod eller at jeg er frygtløs. . fx vis jeg er blevet træt af en ven, bekendt eller lignende så bare at holde op med at ringe og lade vær med at tage telefonen når vedkommende ringer . . Sidde tilbage med den overbevisning at det nok bare vil forsvinde af sig selv. . sandheden for mig er bare at det gør det ikke, det kommer tilbage og bider mig i halen på et senere tidspunkt, i form af dårlig samv, skyldfølelse, mindre selvsikker og så videre.

Hvad gør jeg så for at holde denne kondition ved lige?!?? Det er faktisk ret enkelt - Jeg har overgivet min vilje og styring til den kraft der er som jeg ikke kan forklare, forstå eller beskrive. Jeg vælger at se det som noget, der binder alt og alle sammen til ét.

Så kommer hvad der virkelig rør sig. Jeg sagde farvel til en pige som jeg holder rigtig meget af idag - Hun er taget ud at rejse i en måned, jeg har ikke kendt hende særlig lenge. . ca 45 dage og er allerede i nogle følelser som jeg ikke har følt før for noget andet menneske, ihvertfald ikke så tydeligt og ægte som dette føles. . Har vist at hun skulle rejse siden vi mødtes.. og troede, i løbet af den proces det var at forberede mig på det, at jeg var afklaret og troede jeg kunne forudse hvordan jeg ville have det.. Det jeg sidder tilbage med idag er at det er som om der mangler noget. . min hjerne fortæller mig alt muligt som jeg helst ikke vil kigge på, hvilket allerede har resulteret i at jeg har foretaget nogle overspringshandlinger..flygtet i diverse ting som musik. . istedet for at kigge på tankerne og komme frem til som jeg gør mens jeg skriver dette at jeg IKKE ER MINE TANKER, ejheller mine følelser. . Jeg kan også dyrke disse ideer som dukker op og fodre min frygt for at miste denne dyrbare gave jeg oplever hende som. Og så med alle de andre i øresneglen der siger: " Det bliver da dejligt at mærke savnet. .det bekræfter da dine følelser overfor hende" .. Ja det kan meget vel være rigtigt, men det ændrer ikke på alt det andet der følger med som foregår i min twistede hjerne!! Fuck mand hvor kan det være uhåndgribeligt. . Want to buy a Manual!!! Kan ikke lade vær med at grine af det mens jeg skriver det. "Hold kæft hvor er det synd for mig Wræææææl" . . Så blev jeg lige fanget i mit skide egoistiske selv..

Nadia; jeg ønsker dig en fantastisk tur!! Håber du vil få dit livs oplevelse derover og møde en masse spændende, sjove og frie mennesker som du kan dele din oplevelse med!! Tænker på dig og savner dig allerede og det føles dejligt. . som sedvanlig har "de andre" ret. Så kan jeg få hovedet ud af min egen røv og istedet for at begrave mig i hvad jeg føler behov for kan jeg være tilstede idag, nu og være til hjælp eller gøre mig brugbar overfor dem der er omkring som også er her nu.

Kærligst din globe.